Opstart af nyhedsbrev for a-better-traffic.com

Udfordringen

Da Nicolas Zangenberg Direktør i a-better-traffic.com, skulle have gang i sit nyhedsbrev havde han brug for specifik viden og sparring omkring the does and donts, når man skal have et nyhedsbrev til at arbejde for virksomheden. Som søgemaskineoptimeringsekspert, var det vigtigt for Nicolas Zangenberg at den tid han lagde i betalte sig – og at man ville kunne måle på resultaterne.

Løsning

Efter at have anbefalet en professionel nyhedsbrevudbyder, Ubivox, udviklede Symbiotisk en skabelon, der er i synergi med virksomhedens identitet og gav den største læsevenlighed i det medie en nyhedsmail havner i – indbakken.

Efter undervisning i frekvens, spamlovgivning, permissionmarketing. permissionstrategi, indhold der virker etc, blev vi enige om at det var bedst med to nyhedsbreve, således at indholdet ramte den rigtige målgruppe. A-better-traffic udarbejdede herefter selv indholdet, hvor vi bistod med sparring.

Efter den første udsendelse bistod vi med analyse og anbefalinger, baseret på konkret statistik på de to pågældende nyhedsbreve. Allerede efter første udsendelse gav resultaterne sig til kende.

Fantastisk indsats og unik viden

Jeg har i de sidste 10 år haft mit firma a-better-traffic.com. Vi er førende i Danmark inden for søgemaskinemarkedsføring. I den sidste tid havde jeg opbygget mig en database med mere end 650 modtagere, som gerne ville modtage mit nyhedsbrev. Jeg er typen, som sætter mig 100% ind i tingene, og havde derfor et behov for en grundig viden fra start – Ikke bare om opsætningen af et nyhedsbrev, men jeg ledte efter én person, som decideret kunne undervise mig i do’s og dont’s indenfor emnet.

Jeg fik anbefalet Ubivox som system, og det er jeg meget glad for. Jeg synes, det er enormt brugervenligt og efter en introduktion fra Mette på et par timer, var jeg i gang. Under udarbejdelsen af indholdet til nyhedsbrevet som jeg selv stod for var Mette ligeledes en god sparringspartner.

Tak for fantastisk indsats og unik viden!

Nicolas Zangenberg
Search Marketing Director, a-better-traffic.com

Facts om a-better-traffic.com: a-better-traffic.com er et full service online bureau, hvor deres produkter alle tager deres udgangspunkt i søgemaskinerne med det formål at skabe målrettet trafik . I deres sortiment indgår ud over søgemaskinemarkedsføring (Google Adwords og søgemaskineoptimering) også udvikling af effektive landing pages og afholdelse af kurser og workshop i Google Adwords, søgemaskineoptimering og Google Analytics.