Analyse og workshop til DMI Maritime Services
Udfordringen
DMI Maritime Services sørger for profesionelle vejrtjenester til bl.a. shipping- og vindmøllebranchen. De havde en udfordring i at deres medarbejdere benytter forskellige arbejdsstationer til hverdag, men er afhængige af, at kunne benytte en lang række forskellige webtjenester, så de kan yde deres kunder den bedste service.
Medarbejderne oplevede at de havde brug for et værktøj, de kunne bruge til at holde styr på deres bogmærker, lige meget hvilken computer i afdelingen de benyttede.
Løsningen
Symbiotisk besøgte afdelingen for at se det helt konkrete setup, og så derefter på mulighederne for at medarbejderne kunne bruge tjenesten Delicious til formålet. Vi lavede usecases for at se, hvordan tjenesten bedst kunne bruges i forhold til de enkelte medarbejdere, der havde forskellige it-kompetencer.
Efterfølgende holdt vi workshop med hele afdelingen, hvor vi forklarede Delicious i menneskesprog, viste eksempler på hvordan de kunne bruge det internt, samt i fællesskab med superbrugere fandt den helt rigtige måde for DMI Maritime Services, at bruge Delicious på i deres daglige arbejde.
En kommunikator ud over det sædvanlige
I den daglige produktion på DMI af meteorologisk rutevejledning for handelsflåden og vejrudsigter for offshore industrien, vindmølleparker m.m. bliver der brugt ualmindelig mange bookmarks, og der kommer hele tiden nye til. Omfanget af at håndtere alle disse bookmarks og holde alle workstations opdaterede, var ved at blive en stor belastning og krævede meget tid og vedligehold.
Tore Vesterby fra Symbiotisk hjalp mig med at identificere en webapplikation (Delicious), der on-line kunne håndtere og kategorisere disse bookmarks og synkronisere browserene på de individuelle workstations.
Igennem en konstruktiv dialog besluttede vi os for at gennemføre en kick-off præsentation for afdelingen samt efterfølgende tre workshops hvor to superbrugere blev uddannet.
Tore præsenterer komplicerede emner på en ligefrem og let forståelig facon og må betragtes som en kommunikator ud over det sædvanlige. Jeg kan varmt anbefale Tore Vesterby og har ham selv i tankerne til fremtidige projekter.
Facts om DMI Maritime Service: DMI Maritime Service er den kommercielle gren af DMI, der sørger for specialiserede vejrinformationer til bl.a. rederier, vindmølleparker og boreplatforme. Deres kunder har brug for ekstremt præcise vejrdata, der er med til at sikre handelsskibe, spare brændstof, nedsænke skibes CO2-fodaftryk, samt sikre vindmølle parker en optimal produktion.
