Kampagneside til Projekt Arbejdsglæde

Udfordringen

I april 2009 udkom Alexander Kjerulfs anden bog: “Hurra der er krise“. Alexander har sin egen virksomhed, Projekt Arbejdsglæde, hvor de hjælper virksomheder med at få gladere medarbejdere.

Alexander ville gerne promovere bogen på deres eget website, som kører WordPress, men han ville gerne mere end sidens rammer umiddelbart kunne bære. Derfor talte vi sammen om at bygge et kampagnesite til bogen, der kunne give bogen sit eget mikrounivers på nettet.

Alexander havde en række ting han gerne ville have med på siden:

  • En kort introduktion til bogen
  • Tips og tests
  • Første kapitel lagt ud gratis
  • Udtalelser om bogen
  • En video, hvor Alexander fortæller om bogen
  • Et link til at kunne booke et foredrag
  • Og selvfølgelig et link til hvor man kunne købe bogen

Løsningen

Forsiden af hurradererkrise.dk

Vi var så heldige at bogen allerede var klar fra forlaget, så vi kunne snildt bruge grafiske elementer fra bogen og tilpasse dem til web.

Sammen med Alexander havde vi lavet en meget grov skiste til hvordan de forskellige elementer kunne stå sammen, så vi havde en klar ide om, hvor siden var på vej hen.

På hurradererkrise.dk byggede vi et kampagnesite, der rummede Alexanders krav, uden at gøre siden alt for traditionel. For eksempel er der ikke en menu på siden, men indholdet får lov til ats vokse ud af konteksten på forsiden.

Selve den tekniske løsning er et skræddersyet WordPress-tema, Sandbox.

Og selve bogen? Ja, Hurra der er krise gik ind og blev nummer to på Berlingskes fagbogsliste.

Alexander Kjerulf fra Projekt Arbjedsglæde siger:

Symbiotisk har været fantastiske at arbejde sammen med på vores hjemmesider.

De er hurtige, dygtige og glade og de har en rigtig god evne til at forstå, hvad vores forretning handler om, hvad vi gerne vil udtrykke med vores sites og hvordan det kan omsættes i nogle flotte, professionelle hjemmesider.

Vi har tænkt os at bruge dem mange gange endnu og kan varmt anbefale dem til andre virksomheder!

Alexander Kjerulf, Chief Happiness Officer
Projekt Arbejdsglæde

Facts om Projekt Arbejdsglæde: Projekt Arbejdsglæde er konsulentfirma der laver foredrag, workshops, spil, bøger, ledertræning og meget andet, med et eneste fokus: At skabe fantastisk gode arbejdspladser, hvor medarbejderne elsker at være og skaber storslåede resultater. Deres kunder er store danske og internationale virksomheder.