WordPress-udvikling til Advice A/S

Udfordringen

Advice havde i 2011 brug for at få opdateret deres brand og profil på webfronten.

Katrine Thielke fra Advice kontaktede os, for at høre, om vi ville løfte opgaven for dem ved at tilpasse WordPress til dem – i retning af vores tidligere arbejde for deres søsterselskab, Advice Digital.

Advice havde selv klare knivskarpe ideer til hvad sitet skulle kunne, men bad os om at løfte opgaven med at finde ud af hvordan det skulle løses.

Udover at sitet skulle passe til 100% til deres rebranding, skulle de have udviklet:

  • en forside, der viser en dynamisk virksomhed
  • forskellige typer slidere til at vise cases og indhold
  • en avanceret medarbejderoversigt
  • profiler, der viser medarbejdernes kernekompetencer, og hvor de ellers er tilstede på nettet
  • stærkere fokus på virksomhedens kompetencer
  • en tilpasset nyhedsoversigt

Løsningen

Advice A/S website 2011

I tæt samarbejde med et sublimt hold stillet fra Advices egne rækker, en meget effektiv projektleder fra Advice Digital og vores gode ven David Tolnem fra MDW fik vi stablet løsningen på benene.

Vi fik leveret mockups af diverse sideskabeloner, og retningslinier for hvad der skulle i fokus, og gik så i kødet på WordPress for at få rykket de statiske designs til et dynamisk website.

Advice fik en løsning, de kunne præsentere live på nettet en lille måned efter vi havde fået de første mockups.

Selve sitet er bygget på et tungt modificeret Premium Theme til WordPress.

Katrine Thielke fra Advice siger:

Symbiotisk har fat i den lange ende med WordPress, de er løsningsorienterede og fleksible, og kender alle faldgruberne i processen op til en deadline.

Katrine Thielke
Seniorrådgiver, Advice A/S

Facts om Advice A/S: Advice A/S var i 2010 på førstepladsen i ny opgørelse fra Økonomisk Ugebrev over danske kommunikationsbureauers bruttoresultater. Selv siger Advice, at de arbejder med at sætte en dialog i gang hos kundens målgrupper, så de selv siger budskabet videre.