Gmail: promoveringsfanen får igen nyt udseende

Af Skrevet i - Nyhedsbreve d. 28. marts 2014 0 Kommentarer

Gmail har været det helt store talk of the newsletter town i 2013, og det ser ud som om det fortsætter i 2014. Her er kigger vi lidt på det nyeste tiltag, der ikke endnu er officielt rullet ud, men det kommer, omend med små ændringer.

Pinterest look-a-like

Promoveringsfanen i Gmail en får et helt nyt udseende som på mange måder kan minde om Pinterest. Det bliver  mere visuelt lækkert, og vil give afsendere af nyhedsbreve en bedre mulighed for at brande sig.

Kilde: Official Gmail Blog

Som man kan se, er det store billede og logoet  i høj grad med til at støtte emnelinien – og måske blev billedet lige vigtigere end emnelinien?

Som den opmærksomme læser kan se er pre-headeren i dette tilfælde blevet helt usynlig. Derimod er det nemt at se at man skal have styr på sin afsender. Bedste råd er at have firmanavn som afsender. Og ikke “Kirsten Jensen”, som vi alligevel ikke kan huske.

Email skabelon i Gmails promoveringstab

Skabelon for, hvordan emailen kommer til at se ud i promoveringsfanen i Gmail.

Hvor kommer afsendernavn, emnelinie, billedet og logo fra?

Afsendernavn og emnelinie kommer fra din email som hidtil, 20 tegn og 75 tegn som maximum i forhold til de begrænsninger, der ligger i det nye design.

Det store billede kommer fra det der er specificeret i html’en i nyhedsbrevsskabelonen eller det Gmail finder som det mest passende.

Logoet kommer fra virksomhedens Google+ side, og hvis man ikke har sådan en, bruger Gmail det første bogstav i afsendernavnet i en serif font.

Så mon ikke dette også er sat i værk for at få virksomheder aktiveret på Google+?

Betydning for din nyhedsbrevsstrategi

I skrivende stund har Gmail 10% af verdens nyhedsbrevsåbninger (inkluderer åbninger i browser og via app på iPhone og Google Android), så check dine egne statistikker og find ud af hvor stor en betydning disse ændringer har for dig.

Hvis vi kan hjælpe i den process er du selvfølgelig velkommen til at skrive til os eller komme forbi til en kop kaffe og en emailsnak.

Kom gerne med din kommentar