Kom til tops i søgeresultaterne
Skotten Matt Gemmel forklarede i et blogindlæg for nogle måneder siden, hvordan han rangerer højt i søgeresultater. Han har fem punkter, du bør være opmærksom på, men hovedpointen er, kort sagt, lad vær’ med at være et røvhul.
Med det mener, Matt – og vi er meget enige – at man med fordel kan undgå at udøve at søgemaskinemanipulation eller søgemaskikemisbrug. Grundtanken her er, at resultaterne skal være relevante for de mennesker der søger. Men hvordan gør man så det?
Good SEO is a by-product of not being a dick
– Matt Gemmel, 2011
Skriv skriver!
Man skriver, skriver og skriver mere om et emne man brænder for. Handler din blog om din virksomhed, og dens specialområde, så skriver du om det. Længere er den ikke. Hvis det du skriver er interessant nok, vil mennesker linke til dig andre steder fra på nettet – og dermed kommer du højere op i resultaterne.
Dette går meget godt I tråd med en af Tara Hunts pointer i bogen The Wuffie Factor. Her nævner hun, at det kan tage op mod to år at have en troværdig og ærlig tilstedeværelse i de sociale medier – Facebook, Twitter, LinkedIn m.fl.
Teknikken hjælper dig
Jo tak, tænker du, det er lidt for letkøbt. Sandt nok. Du skal også have maskineriet i orden, skriver Matt Gemmel. Eksempelvis er det også vigtigt at du har mulighed for at navngive dine URL’er på en fin og menneskelig måde.
Tag et eksempel fra vores site her. Du kan komme hen til vores cases via enten https://symbiotisk.dk/cases/ eller via https://symbiotisk.dk/?p=48
Det er ikke svært at se hvilket af de to URL’er, der er mere beskrivende, vel? Og faktisk er søgemaskinerne (læs: Google) også gladest for den første.
Titler og overskrifter
En anden ting du kan sørge for på dit website, er at titlen på siden matcher den første overskrift man støder på, og ikke mindst at overskriften passer til det indhold du skriver.
Så arbejd med dit site og det du skriver, og sørg for at grundteknikken er i orden, så er du rigtig godt på vej til et søgemaskinevenligt og røvhulsfrit website.
Kom gerne med din kommentar