Mobile first WordPress-løsning til BørneTelefonen.dk
Børns Vilkår driver BørneTelefonen, som er alle børn i Danmarks “linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte.”
Vi blev bedt om at stå for den tekniske implementering af sitet på baggrund af en helt ny identitet og site design lavet af Usable Machine.
Sitet skulle overgå fra en ældre Drupal-løsning til en WordPress-løsning, og kunne rumme både deres brevkasse, muligheder for chat, samt masser af guides, quizzes og indhold, der hjælper børn, der har det svært i en lang række situationer.
Da langt de fleste børn besøger sitet fra deres mobiltelefoner, var det essentielt at vi byggede løsningen ud fra “mobile first”-principper, så vi også på sigt effektivt kan udvikle videre på løsningen.
Symbiotisk har sørget for:
- Implementering af designs på baggrund af mock-ups.
- Import af tusindvis af breve fra den gamle løsning.
- Integration med BørneTelefonens chat-system.
- Content-model i moduler, så redaktionen kan opbygge sider som “byggeklodser”.
- Opbygning af brevkassens flow i backend til over 100 moderatorer og redaktører, med feedbackmuligheder, og tilpassede visninger og publiceringsmuligheder.
- Tilpasset statistikmodul til brevkassen, så BørneTelefonen nemt kan få overblik over de hundredevis af breve de modtager hver måned.
- Optimerede moduler til quiz og test.
- Automatiseret import fra BørneTelefonens YouTube-kanal til sitet med kategorisering og skræddersyet søgning.
- Teknisk projektledelse, så sitet blev lanceret til tiden.
- Løbende drift, hastighedsoptimering og videreudvikling.