Regnskabsskolen

Case header: Regnskabsskolen

Ny online-identitet gav nye kunder

Udfordring

Regnskabsskolens mål er at gøre regnskab og administration så let som muligt for iværksættere og selvstændige. De havde brug for et nyt “lækkert” udseende på deres site, der var i overensstemmelse med brandet. De ville gerne væk fra deres “kedelige” WordPress til noget lækkert, med en menu, der også fungerede på smart phones, og som de selv havde lyst til at henvise til.

Regnskabsskolen har stort internt WordPress know-how på den tekniske front, men ville gerne bruge os til at give dem et visuelt løft, og til at kode grundrammerne til deres website og shop, så de stadig kunne være selvkørende med den daglige drift.

De ville også løfte deres nyhedsbrev op på det nye grafiske niveau, og som var mere læselig i indbakkerne.

Sidst men ikke mindst havde de brug for rådgivning på deres købsflow i shoppen, hvordan de bedst samlede alle deres aktiviteter på eet site, fremfor en række forskellige mikrosites og kampagnesites.

Bøger fra Regnskabsskolen Det var den visuelle profil fra deres bøger, Regnskabsskolen ville have på deres site og nyhedsbrev

Løsning

På et arbejdsmøde fik vi afklaret de mange behov, hvorefter vi fik udarbejdet fem udkast til en visuel identitet, der skulle danne rammerne om deres løsning.

Regnskabsskolen valgte det, de mente passede bedst, og så gik vi ellers til værks med at skræddersy deres responsive website i WordPress, og opsatte et nyt shop-modul til dem, så de havde et markant bedre købsflow i forhold til deres mange forskellige målgrupper.

Der er også lagt stor fokus på klare call-to-action-knapper over hele linien, så de besøgende på sitet ikke er i tvivl om, hvor de kan bestille en vare, eller henvende sig for at få mere viden om et kursus.

Da de i forvejen benyttede sig af Ubivox til deres nyhedsbreve, var det en smal sag at tage deres visuelle identitet fra sitet og overføre det.

Nyt profil, nye kunder i butikken

Hele processen har resulteret I, at Regnskabsskolen nu får henvendelser fra helt nye kunder, der udelukkende har set dem på nettet, men som stadig føler sig trygge I at købe kurser via deres site.

Kunden siger:

Efter løftet at vores visuelle identitet, tør folk, der ikke kender os, svinge dankortet og købe et kursus til kr. 11.000,-

Jesper Laugesen – Direktør – Regnskabsskolen

  • Regnskabsskolen
  • Marts, 2013
  • Grafisk design
  • Responsivt website
  • Nyhedsbrev
  • Webshop
Se løsningen →