Gruppebillede af mange hospitalsklovne

Danske Hospitalsklovne får moderne WordPress-løsning

Danske Hospitalsklovne vil “møde og styrke mennesker i sygdom ved at invitere dem med ind i en verden af fantasi, poesi og fortryllelse. Vi styrker livsglæden og livsmodet hos mennesker, der er ramt af sygdom.

Vi har i 2023 leveret den tekniske løsning til dem på et nyt WordPress site, hvor de kan vise det vigtige arbejde de udfører.

Teknisk implementering med redaktionel frihed

Vi blev bedt om at stå for den tekniske implementering af et nyt WordPress site på baggrund af wireframes og mock-ups udarbedet af Studio C.

Sitet skulle integreres med Online Fundraising til at kunne tage imod donationer fra både private og virksomheder, samt præsentere Danske Hospitalsklovnes vigtige arbejde og virke.

Redaktionen havde behov for en platform, som kunne understøtte deres ønsker om mere frihed og leg i opbygningen af sider.

Portræt af Malene Berland Grauslund

Malene Berland Grauslund

Fundraisingchef, Danske Hospitalsklovne

Vi er utrolige glade for vores samarbejde med Symbiotisk om vores nye hjemmeside. De har ført os igennem hele processen med stor kompetence, skøn kreativitet og tryg projektstyring.

Fra starten har der været klare rammer og god dialog, og vi har draget stor nytte af deres faglige ekspertise og erfaring i både WordPress og hjemmesideopbygning for indsamlingsorganisationer.

Vi kom i mål til tiden, og er utrolig glade for den løsning, vi har fået. Nu er vi sammen i gang med nye projekter, så vi ser frem til et fortsat godt og tillidsfuldt samarbejde de kommende år.

Leg møder alvor

De Danske Hospitalsklovne arbejder legende i deres hverdag i et meget alvorligt felt. Derfor ønskede de at sitet kunne understøtte begge dele i harmoni.

Redaktionen har mulighed for med en lang række komponenter at opbygge sider og cases, hvor logoet kan indgå på mange forskellige måder – eksempelvis “falde ned” over et headerbillede.

Samtidig skal der også være plads til alvor, når man beder om donationer, hvor det tekniske skal fungere. Løsningen forbinder elegant systemet fra Online Fundraising med WordPress, så de Danske Hospitalsklovne kan modtage donationer og sponsorater fra alle i Danmark.

Selvkørende redaktion og sikker drift

Selvom løsningen har mange muligheder og knapper man kan skrue på, har det været vigtigt gennem processen at redaktionen er selvkørende, når de skal opbygge deres indhold.

Med WordPress’ blokeditor har de over 80 forskellige “patterns” de kan flette sammen, og de har selv mulighed for at oprette flere – uden at vi skal ind og justere eller kode.

Vi sikrer derimod, at løsningen spiller rent teknisk med solid drift og hosting for dem, så de ikke skal bekymre sig om ikke at kunne vise deres arbejde eller modtage donationer.

Skærmbilleder fra Danske Hospitalsklovnes webløsning

Symbiotisk har leveret

  1. WordPress’ moderne blokeditor til redaktioner, så redaktionen kan opbygge sider som “byggeklodser” – hurtigt
  2. Dynamiske fomularer der integrerer med Online Fundraising
  3. Feedback på komplekse designs med henblik på teknisk implementering
  4. Et levende designsystem så redaktionelle medarbejdere kan opbygge komplekst indhold uden behov for kodning
  5. Integreret med Google Maps så man kan se hvor i landet, man kan møde Danske Hospitalsklovn
  1. Import af tusindvis af sponsorer fra gammelt site til WordPress
  2. Backend til håndtering af sponsorer – samt frontend filtreringer.
  3. Løsning til at finde frem til hvor specifikke billeder bliver brugt i forhold til at kunne slette dem jf GDPR.
  4. Teknisk projektledelse, rådgivning og sparring på videreudvikling og optimering.
  5. Drift, hosting og videreudvikling
  6. En løsning til tiden med en stram deadline